Grundlovsmøde med socialdemokraterne i Djurskredsen den 5.juni kl. 14.00

Socialdemokraterne i Djurs kredsen holder traditionen tro grundlovsmøde den 5. juni på Julielund ved Allingåbro og har i år valgt at sætte skarpt på den stigende ulighed i økonomi og muligheder for de svageste. Er socialpolitikken forsvundet er spørgsmålet til talerne.

Taler og sange har derfor skarpt fokus på de mennesker, som trods et fundamentalt stærkt velfærdssamfund, udsættes for stigende ulighed og færre muligheder.

De spørgsmål er stillet til talerne, der på forskellige måde arbejder for og med vore svageste medborgere.

Knud Aarup, der er en af landets mest markante socialpolitiske debattører med en stærk faglig baggrund i den offentlige sektor og bla. som direktør for socialstyrelsen.

To lokale håndværkere i den lokale socialpolitik er også med.

Det er:

Kenneth Flammind

Kenneth Flammind, der er daglig leder af Cafe Grenaa, der gennem flere år har udfyldt en markant indsats i hverdagen for Norddjurs Kommunes svageste borgere gennem omfattende cafeaktivitet i Grenaa og indsatser udenfor Grenaa i lokalområderne.

Og det er:

Daniel Demsitz


Daniel Demsitz, der er direktør og grundlægger af Folkestedet Djursland og Grøn Kors, der er kendt for spændende og fornyende aktiviteter i hverdagen for alle, men som især appellerer til vore svage grupper og har sin placering i Kolind i Syddjurs Kommune.

Karoline Bergquist Søgaard

Endelig taler Karoline Bergquist Søgaard, der i Norddjurs Kommune er kendt som formand for arbejdsmarkedsudvalget i sidste valgperiode med en markant dagsorden om at tage udgangspunkt i mennesket, der har brug for hjælp.

Djurslands-kammerkor

Den musikalske del af grundlovs mødet står Djurslands-kammerkor for, der er kendt høj kvalitet i deres offentlige koncerter og et stærkt musikalsk fællesskab i de ugentlige korprøver i Rønde Sognegård. Koret vil både synge den lyse årstids sange og synge for de udvalgte fælles sange, som altid er en traditionel af et socialdemokratisk grundlovsarrangement på Julielund.

Leif Lahn Jensen
Leif Lahn Jensen

Som traditionen også foreskriver står Djurskredsens genvalgte folketingsmedlem Leif Lahn Jensen for velkomst og afslutning og binder arrangementet sammen. Alle er selvfølgelig velkommen og der er mulighed for at købes forfriskninger under arrangementet.