Leif Lahn, gruppeformand og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet,
og Henrik W. Petersen, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet
Robert er 62 år. Efter et godt og langt arbejdsliv som vvs’er har de 45 år på arbejdsmarkedet efterhånden sat sine spor. Han døjer med slidgigt flere steder i kroppen og har også fået skiftet det ene knæ. Han er ikke typen, der beklager sig, men man behøver ikke en doktorgrad for at se, at det er blevet sværere for kroppen at følge med arbejdet.
Da regeringen sammen med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten i efteråret 2020 indgik en aftale om at indføre en ny ret til tidlig pension for dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, var Robert derfor ikke i tvivl om, at han ville søge. Efter mange års forhøjelse af efterlønsalderen viste der sig nu en mulighed for at få nogle gode år med børnebørnene, mens der stadig er rørighed tilbage i kroppen.
I januar i år søgte han om tidlig pension, og én dag efter fik han godkendt sin ansøgning. Den 1. maj 2023 kan Robert trække sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet og give stafetten videre til de yngre kræfter i sjakket.
Robert er blot én af de mange tusinde danskere, som nu har fået tildelt retten til efter et langt og hårdt arbejdsliv at kunne forlade arbejdsmarkedet lidt tidligere, mens kroppen stadig kan følge med, når der skal leges og tumles med børnebørnene. Det er vvs’ere, havnearbejdere, sosu’er og mange andre faggrupper, som har knoklet, siden de var ganske unge, betalt deres skat og har været med til at holde vores økonomi og velfærdssystem i gang.
Man kan håbe på – for både vælgerne i rød og blå blok – at Det Konservative Folkeparti og Venstre vil lægge sparekniven væk og ikke forsøge at skære den ret væk, som tusindvis af hårdtarbejdende danskere har gjort sig fortjent til.
Men ikke alt er fryd og gammen. Kun få måneder efter ansøgningen er åbnet op, vil Det Konservative Folkeparti og Venstre allerede tage retten til tidlig pension væk fra lønmodtagerne, hvis de får regeringsmagten.
Hvis det sker, vil det betyde, at folk som Robert alligevel ikke vil kunne trække sig tidligere og værdigt tilbage, og at tiden på den anden side af arbejdslivet risikerer at blive på sofaen med smerter frem for i skoven med børnebørnene.
Der er altså meget på spil. Og det er derfor heller ikke underligt, at diskussionen om tidlig pension i den grad har fanget befolkningens interesse. I en undersøgelse blandt 5.000 danskere, som Blik- og Rørarbejderforbundet, Fødevareforbundet NNF, Dansk El-Forbund og Malerforbundet fik lavet sidste år, mente over halvdelen (58 procent), at det er retfærdigt, at de, der har arbejdet længst tid, kan trække sig tidligere tilbage. Kun 14 procent af de adspurgte var uenige.
Og selvom man nemt kan forledes til at tro, at opbakningen til tidlig pension afhænger af, om man stemmer rødt eller blåt, så vidner tallene om en anden historie. Faktisk bakker hele 45 procent af Det Konservative Folkepartis vælgere og 48 procent af Venstres vælgere op om en ret til tidlig tilbagetrækning for dem med flest år på arbejdsmarkedet.
Der er da formentlig også mange V- og K-vælgere, som er startet tidligt på arbejdsmarkedet, har arbejdet og betalt skat i mange år, og som godt kan se det retfærdige i, at de nu kan få lov til at trække sig tilbage lidt tidligere.
I Nye Borgerlige virker det til, at partileder Pernille Vermund også udmærket er klar over, at der også blandt hendes vælgere er stor opbakning til den nye ret. Ja, faktisk er der næsten lige så mange af Nye Borgerliges vælgere, som bakker op om retten til tidlig pension som blandt Socialdemokratiets. Hun udtalte forleden på en konference, vi afholdt, at hun ikke vil arbejde for at afskaffe retten til tidlig pension.
Det giver håb for de danske lønmodtagere, og man kan håbe på – for både vælgerne i rød og blå blok – at Det Konservative Folkeparti og Venstre vil lægge sparekniven væk og ikke forsøge at skære den ret væk, som tusindvis af hårdtarbejdende danskere har gjort sig fortjent til.