30.marts 2022 Leif Lahn MF for Socialdemokratiet på Djursland
Så skete det, vi troede ikke kunne ske. Der er nu igen krig i Europa, og det har der faktisk været i en måned. Rusland har uden nogen som helst grund angrebet nabolandet Ukraine. Putins handlinger er slet og ret et udtryk for, at han tror, han kan undertvinge et andet lands ret til at eksistere. Kampvogne, bomber, fly og missiler har erstattet international ret med rå magt. Byer i Ukraine tæppebombes og civilbefolkningen flygter i panik fra deres hjem. Familier splittes på det grusomste, når mændene drager i krig, og kvinderne jages på flugt. Dette er hvad, der sker i hjertet af Europa netop nu – i 2022!

Al vores sympati går til det ukrainske folk, og jeg er sikker på, at der er almindelig enighed om, at vi her i Danmark skal støtte Ukraine alt det, vi kan uden at sætte verdensfreden på spil. Vi kan godt sende defensive våben til Ukraine, men vi skal for alt i verden undgå at komme i direkte kamp mod Rusland, da dette kunne betyde en storkrig i Europa.
Derfor skal vi hovedsageligt give Ukraine al den økonomiske og humanitære hjælp, vi overhovedet kan. En række hjælpeorganisationer har allerede indsamlet næsten en milliard kroner til Ukraine. Det vidner om den danske befolknings ønske om at støtte Ukrainerne i deres kamp mod tyranniet!
Dette lover godt for den store opgave, vi står overfor, når ukrainske flygtninge kommer til Danmark. Folketinget har vedtaget, at ukrainerne skal direkte ud i samfundet for at bo og arbejde. Kommunerne vil stå parat med hjælp og indkvartering, og nogle af de ukrainske flygtninge vil midlertidigt kunne bo hos slægtninge, som allerede er i landet. Jeg kender ukrainske familier, som bor på Djursland, og som har arbejdet her i mange år. De har været velkomne som god arbejdskraft, og jeg er sikker på, at de vil hjælpe deres landsmænd i den første svære tid i Danmark. Når vi på den måde hilser ukrainerne velkomne, skyldes det, at Ukraine er Danmarks nærområde. Når vi mener, at flygtninge fra eksempelvis lande i Mellemøsten skal hjælpes i deres nærområde, så skal flygtninge fra vores nærområde naturligvis hjælpes hos os – alt andet ville være utroværdigt og dobbeltmoralsk.
Krigen er en katastrofe for Ukraine, men også her i Danmark vil vi mærke dens konsekvenser. Forsvarsudgifterne vil stige i de kommende år, således at vi sammen med vores allierede kan afskrække Putin fra at angribe NATO-lande som eksempelvis de baltiske lande. Vores sikkerhed kommer til at koste, og det går jeg fuldt og helt ind for. De øgede forsvarsudgifter betyder, at vi kommer til at foretage en skarp prioritering af de offentlige udgifter, også selvom regeringen sammen med et stort flertal i Folketinget har besluttet, at en del af de øgede udgifter kan dækkes ved, at staten på en fuldt ansvarlig måde kan optage nye lån i en periode.
Danmark kommer også til at kunne mærke, at vi sammen med vores allierede har vedtaget skrappe økonomiske sanktioner mod Rusland. Putin skal mærke, at han ikke ustraffet kan angribe et naboland. Derfor skal vi gøre os uafhængig af russisk gas, og vi skal i det hele taget acceptere, at handelen med Rusland i en periode bortfalder. Det vil ramme danske virksomheder, der handler med og har investeret i Rusland, men endnu en gang gælder det, at vores sikkerhed og frihed har en pris. Og så kan det vise sig, at vi, når den russiske gas bliver udfaset, kommer til at accelerere den grønne omstilling af vores samfund, når vi skal erstatte gassen med vedvarende grøn energi.
Kim Larsen sang: ’Det er en kold tid, som vi lever i’. Det gælder i høj grad den tid, vi lever i netop nu, men jeg er sikker på, at vi sammen kommer igennem krisen. Vi har i Danmark opbygget et stærkt fællesskab og en tro på, at vi, når kriserne rammer os (det være sig krigen i Ukraine eller COVID 19-krisen), så står vi sammen, og sammen vil vi komme ud på den anden side – måske endda styrket i vores tro på fællesskabet. Indtil da må vi tro på, at vi hver især kan gøre en forskel til fordel for det ukrainske folk og måske også til fordel for os selv som folk og nation.