Mandag den 11 april blev der endelig tid og mulighed for mange Socialdemokrater og andet godtfolk på Djursland at takke tidligere regionsmedlem Niels Erik Iversen fra Grenå for den kæmpe indsats ham har gjort gennem mange år.
Det var ikke længe efter ankomsten til Grenå først i -90erne at Niels Erik stillede sin arbejdskraft til rådighed for fællesskabet og altid med fokus på at hjælpe de sårbare, de udsatte og finde ressourcen ved dem andre betragte som de svage.
Der blev holdt mange taler for Niels Erik og alle med fokus på arbejdsomheden og den uselviske tilgang hvor fællesskabet kom i første række for at gavne samfundet.